Af Mads Sejer Nielsen, AAU Kommunikation og Public Affairs. Foto og grafik: Ida Marie Jensen, AAU Kommunikation og Public Affairs.

At få optaget en artikel om supernovaer og neutronstjerner i et af verdens mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter er ikke hverdagskost for nogen, men at opnå det som bachelorstuderende er ’simpelthen uhørt’.

Ikke desto mindre er det sket for fem unge studerende fra Aalborg Universitet. Deres bachelorprojekt er netop udgivet i tidsskriftet Nature.

- Jeg vidste, at det var inden for deres evner, men det kom fuldstændig bag på mig, hvordan de har formået at lave et så stærkt stykke arbejde i deres bachelorprojekt. Det er jo helt uhørt, at man som bachelorstuderende kommer i et tidsskrift på den allerøverste hylde, og det vidner om deres solide arbejde og indsats, siger de studerendes underviser, professor i astrofysik på Aalborg Universitet og medforfatter på Nature-artiklen, Thomas Tauris, der aldrig tidligere har oplevet noget lignende:

- Jeg var vant til at vejlede studerende enkeltvis og var - indrømmet – måske lidt skeptisk over for AAU-modellen med gruppearbejde, inden jeg kom hertil. Alle mine bekymringer blev heldigvis gjort til skamme. Nu forstår jeg bedre, at AAU gang på gang bliver kåret som Europas bedste Engineering University.

Noget, vi har jagtet

De fem studerende, Claudia Larsen, Hans Christian Gjedsig Larsen, Casper Christian Pedersen, Peter Nørgaard Thomsen og Jonatan Tøffner-Clausen, er naturligvis stolte over anerkendelsen.

De peger på, at Aalborg Universitets særkende, problemorienteret projektarbejde i grupper, her har givet særdeles gode resultater.

- Det er helt unikt at få lov at arbejde på den her måde, og det er noget, vi har jagtet. At vi så kan se det blive til noget, det er jo superfedt, selvom det for os virker helt surrealistisk. Det er svært at fatte, hvor stort det egentlig er, siger Hans Christian Gjedsig Larsen.

En helt almindelig supernova

De fem bachelorer har kigget på neutronstjerner og supernovaer – mere specifikt har de kigget på nogle andre forskeres postulater om en specifik neutronstjerne dannet i en supernova i et binært stjernesystem langt ude i rummet.

Kort fortalt er en supernova en voldsom eksplosion, der sker, når en stjerne af en vis størrelse kollapser under sin egen tyngdekraft i slutningen af dens levetid. En sådan eksplosion kan ende med at skabe en neutronstjerne, som er en ekstremt tæt og kompakt rest af stjernen, der har gennemgået supernovaeksplosionen.

De internationale forskere, der nu er modbevist af de fem studerende, har efter en række udregninger postuleret – og fået en artikel udgivet i selvsamme tidsskrift Nature – at neutronstjernen med det aparte navn Be-star/X-ray binary SGR 0755−2933 (CPD −29 2176) blev dannet i en såkaldt ultra-stripped supernova, der er et specielt og sjældent fænomen.

Men det viser sig – efter uhyre præcis efterregning af de fem studerende – at neutronstjernen ikke er produceret i en ultra-stripped supernova, men derimod i en helt almindelig supernova.

- Det er jo ikke fordi, vi ville være på tværs. Det føles lidt ’forkert’, men vi gik ind og kiggede på fysikken og efterprøvede det på systemerne, og så er vi jo kommet med en korrektion. Når man regner efter igen, så kan vi se, at der i hvert fald ikke er tale om en ultra-stripped supernova, siger Hans Christian Gjedsig Larsen.

En ultra-stripped supernova opstår, når den stjerne, der eksploderer, i slutningen af dens livscyklus stort set er en nøgen metalkerne. Disse sjældne supernovaer kommer således fra tunge stjerner, der tidligere har mistet alle deres ydre lag via flere masseoverførselsprocesser til en nabostjerne (for eksempel et kompakt objekt som en neutronstjerne eller et sort hul) i et tæt binært stjernesystem.

Claudia Larsen, Hans Christian Gjedsig Larsen, Casper Christian Pedersen, Peter Nørgaard Thomsen og Jonatan Tøffner-Clausen kunne på baggrund af deres arbejde afslutte deres bacheloruddannelse med et 12-tal.